skip to Main Content

Søvn

Alt for mange mennesker presser sig selv for hårdt og får for lidt søvn. Dette går ud over både helbred og humør. Man har ikke overskud til at håndtere dagliglivets små udfordringer og bliver let irritabel. Kompensation med kaffe og energidrik er faktisk en ond cirkel, man havner I. Så generelt, for helbredet og velværets skyld, er det vigtigt at få nok søvn.

For krigeren er det endnu mere vigtigt, da det at mestre sig selv kræver et ekstra overskud. Når man så endvidere stræber efter at huske og blive bevist/lucid i drømme, så er der ikke plads til at presse citronen for meget. Derimod handler det om at gøre det at sove og drømme til noget ganske særligt. Jo mere helligt og særligt vi kan gøre det at gå i seng for at restituere og drømme, jo bedre er det. Her tænker jeg på hvordan ens soveværelse, dyne, puder og seng er, samt hvordan man gør, når man går i seng. Intention, iscenesættelse og handlinger omkring at få god en god nats søvn og få kraftfuld drømme.

Det er stadigt svært for mig at gå i seng til tiden, men jeg ved præcist, hvornår det er og bare det at finde tidspunktet, var en god begyndelse for mig.

Desværre lykkes det ikke altid og jeg må ty til ‘power naps’, når jeg kommer hjem fra arbejde. Disse små 20. min. lange ‘falde hen’ og et kik i drømmeland, er faktisk ganske vitaliserende. Dagens tanker og begivenheder falder bort og jeg starter som regel på en frisk.

Hvordan er dine sovevaner?
Hvad kan du gøre for at forbedre dem?

Godnat og sov godt ))))

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top