skip to Main Content

Krigeren tager fat på realisere sin livs-drømme og skabe det liv, der giver mening, tilfredshed og glæde for ham. Vi kalder det den vej, der har Hjerte og det er at gå efter det mest oplivende du kan forstille dig at bruge dit liv på.

Krigeren stræber efter at overvinde begær, lyster, vrede og irritation for at undgå lidelse for sig selv og andre.

At være Kriger betyder at man dagligt overvinder sig selv og træner krop og sind. Hver (evig eneste) dag gør man sine øvelser, fordi dette er vejen til selvkontrol og til at blive en person, der realisere sine mål.

‘Kend dig selv’ – At vide, hvad der er ens styrker og svagheder, begrænsninger og kilder til energi, er nøglen til at undgå nederlag, drama og skuffelser, såvel som at sikre at man realistisk planlægger sine mål.
Derfor bruger krigeren tid på at afdække, hvad der nærer og inspirerer, samt hvad der giver glæde og tilfredshed. Det, vil vi gerne have meget mere af. Samtidigt afdækkes, hvad der dræner og lukker en, hvad der gør en modløs og trist. Det vil vi have fjernet eller ændret. Det tager tid, men det er bestemt det værd.

Villighed til at fejl og rejse sig igen, for atter at gøre det man har sat sig for.

Kriger profil: – det vi træner på at være

  • Vedholdende, Selvdisciplineret og nøgtern.
  • Åben og nysgerrig.
  • Vil se ærligt og undersøgende på sig selv og sit liv
  • Dagligt at tage tid (minimum 20-30 minutter) på træning, kommunikation med sit team og øvelser
  • Åbenhed for at undersøge en anden Virkelighed end naturvidenskabens eller religionernes
  • Mod og vilje til at gå ud af komfort zonen og overvinde ubehag, frygt og selvhøjtidlighed
  • Stole på egne erfaringer frem for opdragelse, uddannelse og andres meninger
  • Tør miste fodfæstet og riskerere at fejle
  • Har et brændende ønske om at mestre sit eget liv og bevisthed.
  • Er en, der realiserer visioner og drømme for sit liv.
  • Er taknemlig for alt det, Jorden giver os.

Vi begynder på Krigerens Vej med at erkende, at vi er ude af balance, og derfra begynder vi at træne.
Det starter med at tage skeen i den anden hånd og ja-hatten på.
Et nyt liv begynder med denne beslutning!

 

Back To Top